Program 2024-2025

Download program

Få indflydelse på den politiske dagsorden

Velkommen til sæson 55 i Club C, den lokale konservative vælgerforening i Vallensbæk.

Desværre har vi måttet tage afsked med vores meget afholdte partiformand Søren Pape Poulsen, der alt for tidligt pludseligt gik bort. Det har selvfølgelig påvirket os alle i partiet meget. Vi har haft en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi har valgt en ny partiformand Mona Juul, som I vil få lejlighed til at møde i et arrangement den 6. november 2024.

Der har været afholdt valg til Europa-Parlamentet, hvor vi heldigvis bevarede vores mandat og fik valgt Niels Flemming Hansen ind. Vi har fået genvalgt vores folketingskandidat i Brønd-bykredsen Tina Cartey Hansen, som glæder sig til den kommende valgkamp til Folketinget.

Sæsonprogram – alle er velkomne

Vi går en ny spændende sæson i møde I Club C med et bredt program, der byder på foredrag af bl.a. Per Stig Møller, Martin Ågerup, politiske oplæg, besøg hos Beredskabet 4K i Greve og besøg hos Letbanen´s kontrolcenter og selvfølgelig de traditionelle aftener som nytårstaffel, bankospil osv.

Har du lyst til at have indflydelse og drøfte politik og få et netværk med andre konservative borgere, så er Club C måske noget for dig. Som medlem får du direkte kontakt til de konservative kommunalpolitikere i Vallensbæk, og du kan bidrage til et endnu bedre Vallensbæk og Danmark.

Bliv medlem på https://konservative.dk/vaer-med/bliv-medlem/

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig på mobil 27 32 90 08 eller mail formand@clubc-vallensbaek.dk.

Vi glæder os til at dele de gode oplevelser og det stærke fællesskab med dig.

 

Lene Lykke Sørensen
Formand for den Konservative vælgerforening
Club C i Vallensbæk og Kommunalbestyrelsesmedlem