• Aktuelt
  • Besøg konservative.dk
  • Valg 2022
    • Folketingskandidat Tina Cartey Hansen
    • Folketingskandidater
  • Politik
    • Det nære Vallensbæk
    • Social og sundhed
    • Børn og unge der trives
    • Vallensbæk – den grønne kommune
    • Meningsfulde fællesskaber
  • Personer
    • Kommunalbestyrelsen
    • Bestyrelsen
    • Kandidater
    • Regionsrådskandidat fra Vallensbæk
  • Club C
    • Club C program 2024-2025
    • Aktuelt
    • Vedtægter
    • Kontakt
  • Kalender
  • Bliv medlem
    • Valg 2022
      • Folketingskandidat Tina Cartey Hansen
      • Folketingskandidater
    • Politik
      • Det nære Vallensbæk
      • Social og sundhed
      • Børn og unge der trives
      • Vallensbæk – den grønne kommune
      • Meningsfulde fællesskaber
    • Personer
      • Kommunalbestyrelsen
      • Bestyrelsen
      • Kandidater
      • Regionsrådskandidat fra Vallensbæk
    • Club C
      • Club C program 2024-2025
      • Aktuelt
      • Vedtægter
      • Kontakt
    • Kalender
    • Bliv medlem
  • Aktuelt
  • Besøg konservative.dk
26 okt 2022
Debatindlæg

Gigantisk toilet skal placeres ved Køge Bugt

Henrik Rasmussen (C) – borgmester i Vallensbæk Kommune:

Kære borgere langs Sydkysten og på Vestegnen.

Nu er valgkampen i gang og det skal blive godt at få renset luften. Derfor vil jeg gøre opmærksom på en sag, der bør blive et af valgets temaer. I hvert fald fra Stevns til Brøndby.

Nemlig retten til at holde Køge Bugt ren og give borgerne i de syv kommuner langs Køge Bugt ret til at bade i rent vand, beholde de blå flag og udvikle Køge Bugt-kommunernes strandparker. På samme måde som man har gjort i København og langs de nordsjællandske strande, med rekreative områder, badebroer, havnebassiner, strand og havnebarer, kajakker, paddleboards og udlejningsbåde.

Men den drøm er truet! Og derfor vil jeg appellere til borgerne i kommunerne langs Køge Bugt. Når I sætter jeres kryds, så tænk på Køge Bugt og den trussel som jeg her vil skitsere.

Det drejer sig om Holmene. De ni kunstige øer som Hvidovre Kommune ønsker at etablere i Køge Bugt. Nogle ser det som visionær erhvervsudvikling. Men sådan ser hverken vi som borgmestre eller kommunalbestyrelser og borgere i vores kommuner på sagen – tværtimod. For sagen er den, at de ni kunstige øer, vil være en helt unødvendig belastning af miljøet og ikke mindst vil badevandet, bogstavelig talt, blive fyldt med Københavnernes lort. Lad mig forklare hvorfor:

Det store rensningsanlæg, Lynetten, som ligger i Københavns havn ønsker Hvidovre og København flyttet til en af ni nye kunstige øer udfor Avedøre. Det har Københavnerne forhandlet sig til, i forbindelse med byggeriet af Lynetteholmen, som er en anden gigantisk kunstig ø i Københavns Havn. Man flytter, altså så at sige, et gigantisk toilet fra København og placerer det i Køge Bugt, og trækker ud. Det betyder en markant større spildevandsudledning. Hvis Lynetten flyttes til de Ni Øer, vil udledningen forøges med knap 91 mio. kubikmeter spildevand. Det er næsten 4 gange så meget som i dag!

Det er en kæmpe skandale. Især fordi vi i kommunerne langs Køge Bugt, har været endnu bedre til at rense og udlede end de krav der stilles. Det betyder at badevandet langs vores kommuner, er ekstraordinært rent. For nylig vedtog kommuner og Indenrigsministeriet en principplan for udviklingen af Køge Bugt strandpark. Strandparken er altså klar til at blive udviklet til gavn for borgerne, så vi fortsat kan tage familien og børnene med til stranden og leve livet langs vandet. Men den drøm dør, hvis vi skal til at have københavnernes spildevand ledt ud i vores rene badevand. Det forringer både badevand og muligheden for at leve livet langs vandet.

Vi bliver københavnernes losseplads. Og man vil ovenikøbet ikke lave en samlet miljøvurdering af konsekvenserne. Med andre ord, er der ingen der aner, hvilke konsekvenser de kunstige øer og det ekstrem meget ekstra spildevand får for vandmiljøet, dyrelivet og badevandet i Køge Bugt og de omkringliggende kommuner. Det må og skal vi sætte os imod. Det bør stoppes. Jo hurtigere jo bedre.

Kilde: SN.dk

Borgmester Henrik Rasmussen i Vallensbæk

 

Del på Facebook Del på Twitter Del på Linkedin Del via email Print

 

 

Del siden:
Det skal altid kunne betale sig at arbejde
Imponerende skovrejsning i Vallensbæk

Kategorier

  • Borgmesterens hjørne (5)
  • Debatindlæg (3)
  • Kandidater (3)
april 2025
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  
« jan    

Det Konservative Folkeparti
Christiansborg
1240 København K
info@konservative.dk

CVR-nr.: 62530812

Brug af cookies
Kontakt webmaster

Konservative.dk

Mærkesager
Medlemmer af folketinget
Pressebilleder
Bestil en skolepakke
C-Shoppen (Merchandise)

@KonservativeDK

    Det Konservative Folkeparti logo

    Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring. Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter